Møbler
Vi elsker møbler af høj kvalitet og eksklusivt håndværk. Følelsen og duften af velbearbejdet træ. Vores snedkermøbler bygger videre på den stolte, danske designtradition med moderne klassikere i tidløst design, bygget i højeste kvalitet.
Se vores udvalg af møbler og bestil her på siden
Eller kontakt os hvis vi sammen skal designe jeres næste møbel.
“Hos Langvad Møbelsnedkeri brænder vi for møbeldesign og godt håndværk. Vi fremstiller møbler lidt udover det sædvanlige med sans for detaljen og af materialer af højeste kvalitet”
— Casper Langvad, Snedkermester
Snedkermøbler
Vores ambition er at tegne moderne snedkermøbler i højeste kvalitet til unikke hjem. Møbler som holder i generationer og som får deres eget liv og væsen. Vi elsker følelsen af møbler skabt med omtanke og i respekt for materialerne og vores fælles formsprog. Patinaen i en lænestol, som er blevet flittigt brugt til at fortælle historier til børn — og siden deres børn.
Vi er selv inspireret af de danske designklassikere og drømmer om at bygge møbler, som selv bliver en del af vores fælles historie. Alle vores møbler bliver bygget på bestilling. Skriv til os, hvis der er et snedkermøbel som du ønsker at vi bygger for dig.